Er du træt af at din PC tager alt for langt tid ved opstart, eller bare er generelt langsom! Så er der nogle simple ting man kan udføre og optimere, så den bliver en smule hurtigere.
Gør Windows opstart hurtigere
Opstartsprogrammer v/ Windows 10 – Når Windows tager en evighed om at starte op, så kan du med fordel rydde op i de programmer, som åbner sammen med Windows styresystemet – de såkaldte startprogrammer.
Sådan gør du – Højreklik på startknappen (nederst til venstre) og vælg Jobliste i menuen. Vælg derefter fanebladet Start og fjern nu fluebenet ved de programmer, som ikke længere skal starte op automatisk sammen med Windows.
Du har nu gjort opstarten hurtigere.
Slå visuelle effekter fra
Du kan gøre Windows 10 en smule hurtigere ved at slå de visuelle effekter fra. De visuelle effekter, er små ting, som man ikke engang ligger mærke til, og som ingen nytte har. Slår du effekterne fra, kan du frigøre en del ressourcer til andre opgaver.
Sådan gør du – Du skal åbne søgefeltet og skrive sysdm.cpl og trykker på Enter-tasten.
Klik nu på fanebladet Avanceret og derefter på Indstillinger under Ydeevne.
Fjern nu fluebenet ud fra følgende, hvis du vil have størst effekt:
- Animer kontrolelementer og elementer i vinduer
- Animer vinduer, når de minimeres og maksimeres
- Animationer på proceslinjen
- Lad menuer tone eller glide gradvist frem
- Lad værktøjstip tone eller glide gradvist frem
- Udton menuelementer, når der er klikket på dem Vis skygger under vinduer
- Afslut med at klikke på Anvend.
Fjern uønskede programmer – Bloatware & Malware
Flaskehalsen på din computer er ikke altid Windows 10. Der kan også være farlige eller irriterende programmer, som tapper dit system for kræfter.
De ondsindede programmer med tilnavnet malware kan gøre din ellers kvikke pc tung at danse med – Dette vil ikke være et problem, hvis du har et godt virus program, så bliver disse trusler slettet med det samme eller via scanninger. Hvis du har et godt anti virus program installeret, så kan en hurtig skanning klare dette. Vi anbefaler “Norton Security“, som du kan købe for ca. kr. 500-600 om året. Hvilket er en lav pris for et program, som både beskytter og “rengør” din PC regelmæssigt.
Der findes så også de irriterende programmer, som kaldes Bloatware, det er tredjeplart-software installeret af computerproducenterne – disse er programmer som er blevet installeret sammen med din nye PC, og oftest er det programmer du aldrig kommer til at bruge.
Du kan bruge et program som hedder “PC Decrapifier“, til at søge og finde programmer på din PC, som er ubrugelige. Når det er installeret, kan du køre en analyse af din PC, hvorefter du ser en liste over programmer, som den anbefaler du sletter.
Konklusion
Hvis du følger de ovenstående råd, så burde din PC blive en smule hurtigere. Hvis den stadig er meget sløv efter du har udført disse råd. Så er det nok på tide at anskaffe dig en ny PC. Her har jeg skrevet artiklen “Om køb af PC“, hvor du kan se hvad du skal kigge efter, når du skal købe ny PC.
Vi har ingen andel i de firmaer eller andet som vi anbefaler. Vi er 100% uvildige – og kommer med vores egne bedste forslag.