Køb af PC

I denne artikel vil jeg kort gennemgå, hvilke ting du skal kigge efter ved køb af bærbar PC – Om det så er til kontor brug, personligt brug, til studerende, eller PC til at styre din webshop og ordrehåndtering mm.

Hvilken PC skal jeg købe?

Mange ved ikke hvad de skal kigge efter, når de køber ny bærbar PC. Og dette kan også være svært, da tilbuds priserne i tilbudsaviser kan være vildledende, ligesom der ofte er mangelfulde informationer om PC´en i salgsmateriale. Derfor vil jeg her kort gennemgå, hvad det er du skal se efter ved køb af ny bærbar PC.

Forskellen mellem en bærbar PC og en stationær PC (ja bortset fra det indlysende), så vil en pris på en stationær ofte være noget billigere – hvis du vil have en rigtig power PC, der kan Game (til krævende spil) og lignende. Så derfor vil du have en mega hurtig PC, der kan køre de mest krævende PC spil og programmer, så vælg en stationær.

Når det er sagt, så kan du i dag få bærbare PC´ere, der kan bruges til det meste til fornuftige penge. Men, man skal vide hvad man skal se efter – da du ofte ved at bruge bare en smule mere kan få en meget, meget bedre og fremtidssikret bærbar PC (som du ikke behøver skifte om 2-3 år pga. den ikke er hurtig nok).

Udseende

Skærm: Her skal du vælge ud fra hvad du skal bruge din bærbar PC til. Den mest almindelige størrelse er 15,6″ skærm, men de fås helt ned til 14″ og op til 19″ skærm. Jo større skærm, jo større bliver din PC også, og den bruger ofte mere strøm pga. skærmstørrelsen. Men hvis du sidder meget det samme sted – og kan bruge strøm ledning, så kan en stor skærm være en fordel pga. det er mere “roligt” for øjnene.

Jeg anbefaler at du køber en bærbar PC med mindst 15,6″ skærm.

Programmer

Sørg for at købe PC med windows, helst nyeste version (pt. Windows 10), da dette er det mest almindelige og gennemprøvede operativsystem.

Der medfølger ofte en hel del programmer sammen med din nye PC, dog er ikke alle lige gode (og kan ligeså godt slettes – hvilket jeg skriver mere om i artiklen “Gør din PC hurtigere“). Se også efter om der medfølger Office pakken, anti-virus program (jeg anbefaler Norton Security) – dog virker disse ofte kun i en prøveperiode, hvorefter man skal købe dem.

Hastighed – Kraft – Lager – Din PC´s ydeevne

Nu til de vigtigste parametre, når du køber ny bærbar PC.

CPU – Køb en PC med mindst 4 kerner – mindst 2,5 GHz (AMD eller Intel)

Ram – Mindst 8 GB Ram

Harddisk – Køb en bærbar med SSD Harddisk (ikke HDD) – Gerne med mindst 256 GB Plads

Grafikkort – Gerne mindst 2 GB hukommelse. Hvis ovenstående er i orden, så vil grafikkortet i den bærbare PC også være okay kvalitet.

Konklusion – Det skal du købe

Hvis din bærbare PC har ovenstående minimumskrav, så vil du kunne få en rigtig god bærbar PC, til nu også en fornuftig pris. Priserne på bærbar PC med 4 kerne CPU som ovenstående., er dalet markant det seneste halve år, specielt efter at AMD igen efter flere år, er kommet ind i kampen igen – Og disse fra AMD er meget billigere end de tilsvarende fra Intel.

Eksempel på en Bærbar PC, du lige nu kan få (feb. 2019) til kun 2.999,- med ovenstående minimumskrav er f.eks. Acer Aspire ES1-523-83X9.

Så hvis du gerne vil købe en ny bærbar PC, så tjek at den derfor her ovenstående minimumskrav. Hvis den ikke har, så pas på – da man nemt kan blive lokket til af “gode tilbud” – der ikke er så gode alligevel.

 

OBS! Vi har ingen andel i den eller de anbefalede PC´ere eller lignende.

Skriv en kommentar