Hvis du fx vil sælge eller købe en virksomhed, er det en god idé at lave en værdiansættelse af virksomheden inden. Der er flere forskellige metoder, som kræver et godt kendskab til regnskab og økonomi – alle giver både køber og sælger et godt indblik i virksomhedens værdi.
Hvad er værdiansættelse?
Når du skal fastsætte værdien af en virksomhed, laver du en værdiansættelse af den. Her beregner du værdien ved forskellige regnskabs- og finansieringsmæssige metoder. Der er ingen hurtige løsninger, når det kommer til at lave en god værdiansættelse af virksomhed. Der findes også modeller, der giver dig et estimat, du kan arbejde videre med. Et hurtigt estimat kan være en fordel, hvis du gerne vil have et hurtigt overblik. Hvis du vil have en helt præcis værdiansættelse af en virksomhed, bør du kontakte en revisor. Det gælder især, hvis du har en virksomhed, du overvejer at sælge, eller du overvejer at købe en virksomhed. Så er det nødvendigt med en dybdegående analyse, som har flere faktorer i spil i forbindelse med værdiansættelsen.
Lav et hurtigt estimat i stedet for værdiansættelse af virksomhed
Hvis du ikke har tiden til at lave en værdiansættelse – eller mod på sådan en beregning – kan du i stedet bruge nogle forskellige tommelfingerregler til at give et indblik i virksomhedens værdi. De tager udgangspunkt i henholdsvis overskud og omsætning og bør aldrig stå alene i en reel værdiansættelse. Det første hurtige estimat får du ved at bruge virksomhedens overskud. Tag det årlige overskud i virksomheden og gang det med tre. Er overskuddet på 300.000 kroner, er værdiansættelsen af virksomheden altså 900.000 kroner. Samme fremgangsmåde gælder, når vi bruger omsætningen til at give et estimat på værdiansættelsen. Her skal du nemlig tage den årlige omsætning og gange med tre. Er den årlige omsætning på 700.000 kroner, får vi altså en værdiansættelse af virksomheden på 2.100.000 kroner.
Metoder til at fastsætte værdien af din virksomhed
Der findes mange forskellige metoder til at lave værdiansættelse af virksomhed. I dette afsnit vil jeg kort gennemgå de mest brugte, som du selv kan dykke mere ned i, hvis du vil bruge en af disse.
Metoder til værdiansættelse af virksomhed:
Multipel værdiansættelse
Relativ værdiansættelse
DCF-modellen
Med multipel værdiansættelse fastsætter du virksomhedens værdi ved at tage udgangspunkt i markedsprisen for sammenlignelige virksomheder. Her er det vigtigt, at indtjening og markedsværdi for virksomhederne er tilgængelige. Den betegnes ofte som en efterrationalisering af en handel frem for en reel værdiansættelse af virksomheden, da den kigger på salgspriser. Den relative værdiansættelse er faktisk også en form for multipel værdiansættelse. Her bruges der relative priser. De findes ved at kigge på de kendte regnskabsmæssige nøgletal eller multiplerne for de udvalgte virksomheder. Modellen for DCF-værdiansættelsen af virksomheder er baseret på indkomst, hvor du forsøger at finde den nutidige værdi af fremtidige pengestrømme. Her medtages faktorer som inflation og afkastkrav også. DCF er en forkortelse for Discounted Cash Flow.
Værdiansættelse ved generationsskifte
Hvis der er tale om en værdiansættelse i forbindelse med et generationsskifte, skal både aktiver og passiver vurderes. Hvis du fx bruger Visma Dinero i virksomheden, har du allerede et godt overblik over regnskabet, så der nemmere kan laves en værdiansættelse. Det kan være nødvendigt, når der er tale om en opgørelse af boet. Men det kan også blot være i forbindelse med en værdiansættelse af virksomhed ved et almindeligt generationsskifte, hvor der skal konstateres, om der er tale om en hel eller delvis gave.