Hvad koster en ny hjemmeside? Eller en ny webshop? Dette spørgsmål har jeg efterhånden fået mange gange, og jeg laver da også hjemmesider og webshops for folk, foruden mit SEO arbejde. At fortælle en pris på en hjemmeside, vil være det samme spørgsmål, som at spørge om ”Hvad koster en bil? ”.

”Hvad koster en hjemmeside? ” er det samme som at spørge om ”Hvad koster en bil? ”

Hvad koster en ny hjemmeside?

Det komme helt an på hvad det er man ønsker, samt hvad man skal bruge den nye hjemmeside til.

For at kunne pejle sig ind på en pris, da skal man spørge sig selv om – hvad skal hjemmesiden gøre for ens firma, hvad kan eller vil du selv gøre før og efter hjemmesiden er lavet. Er der nogle funktioner, der skal være med osv.

Nogle ting man kan forberede eller tænke på inden man går i gang med køb af ny hjemmeside er bl.a.:

  • Køb dit domæne på DK-Hostmaster, så ingen andre tager det. Gælder for .dk domæner.
  • Hvis du er et nyt firma, så få udarbejdet et logo – så dette kan integreres og indsættes på hjemmesiden.
  • Udarbejd eventuelt en kort tekst til – Forside, Om Os, Referencer, Opgaver eller Services der tilbydes og lignende. Husk også at få lavet en Handelsbetingelser & Politik tekst. Se også ”Yderligere vedr. udarbejdelse af tekst”.
  • Saml eventuelle relevante billeder af dit arbejde, firma, services, produkter, reference billeder, logo mm.
  • Er det en webshop du vil have lavet, så påbegynd allerede nu at lave produkttekster, hvis du kender disse.

Ekstra funktioner kan være:

  • Personlig e-mail (Oprettelse af personlig e-mail med domænenavnet)
  • Kontaktformular eller lignende
  • Sociale plugins (f.eks. Twitter & Facebook)

Nogle udbydere (webbureauer) tilbyder disse ting gratis, mens andre tager ekstra for det.

Yderligere vedr. udarbejdelse af tekst

  • Du vil selv, eller kan selv lave al tekst – Dvs. brødtekst, afsnit, overskrifter, info og evt. produkttekster til hele hjemmesiden, om det så er webshop eller almindelig hjemmeside. Herefter indsætter du eller webbureauet efter aftale teksten.
  • Du vil have et webbureau eller tekstforfatter til at hjælpe dig med at lave tekst – Dette vil selvfølgelig være en dyrere løsning, men kan være god til dem, der ikke har megen tid til selv at skrive mm.

Hjemmeside pris - webshop pris - billig hjemmeside

Anbefalinger vedr. ny hjemmeside

Jeg forstår godt folk, der synes det er en jungle at navigere rundt i – for det er en jungle. Og ligesom med SEO (søgeoptimering), da findes der mange uerfarne og brodne kar imellem de professionelle og dygtige webfolk & webbureau´er.

Jeg har en del gange måtte overtage en hjemmeside opgave, hvor kunden ikke har fået det de ønskede, eller hvor webbureauet pludselig ikke kan kontaktes eller lignende, så snart man vil have lavet noget, eller have flyttet siden til en anden udbyder.

Domænenavnet og webhosting står i dit eget navn

Køb dit domænenavn og webhsoting i eget navn. Dvs. du er ikke afhængig af andre faktorer og udbydere, der kan (og i nogle tilfælde vil) holde dig og din hjemmeside eller webshop som gidsel. Jeg har desværre ikke bare én gang, men flere gange været udsat for, at blive kontaktet af en frustreret kunde, der har fået lavet sin hjemmeside eller webshop ved et webbureau. Og så snart kunden ville opsige abonnement og flytte hjemmeside, da prøvede de at holde ham hen. Da kunden insisterede på at få adgang til sin side og få den flyttet, blev han troet med at de ville slette alt. Dette er desværre fremgangsmåden for en håndfuld brodne firmaer i DK. Anbefalet udbyder >> One.com – Her kan du både købe domænenavn og webhsoting samtidigt.

Afstem forventninger i forhold til hvad du reelt får for pengene

En del webbureauer kan også skrive tekst for dig, dvs. Overskrifter og brødtekst (Herunder Content marketing, søgeoptimeret tekst), men det er bestemt ikke sikkert at dette indgår i prisen.

Hjælper webbureauet dig med opsætning af f.eks. betalingsmoduler, fragt mm. eller er dette noget du selv skal lave. Det bedste du kan gøre her, er at sige hvilken betalingsmodul der skal bruges, hvorpå webbureaet installerer dette, så du bare skal indtaste dine API koder mm. Husk! At nogle af disse moduler koster et engangsbeløb i oprettelse eller et beløb årligt osv.

SEO – Søgeoptimering, indgår ofte kun sporadisk og ofte mangelfuldt, når et webbureau giver dig en pris. Så forvent ikke at dette er med. Husk altid, SEO består af 2 dele – Den ene er On-Page SEO, dvs. den optimering der laves på selve hjemmesiden, dette kan være optimering af tekst, koder og billeder mm. Den anden er Off-Page SEO, som er mindst ligeså vigtig, om end vigtigere. Dette er den optimering der foregår udenfor din hjemmeside, og består hovedsageligt af indgående links til din side og indhold. Dette kaldes populært også bare Linkbuilding. Spørg gerne ind til dette, om dette er med – inden du får lavet din side.

AdWords – En del webbureauer tilbyder også AdWords i forlængelse af tilbuddet om en ny hjemmeside. Mange tror fejlagtigt at dette er søgeoptimeringen, hvilket det jo ikke er. AdWords koster en hel del pr. måned, og man betaler for de klik man får. Her kan du læse mere om >> AdWords.

Teknisk support – Hvilken form for support medfølger der? Koster det penge eller er det gratis. Nogle tilbyder ubegrænset support, andre i begrænset omfang. Undersøg dette og spørg ind til det, inden du bestiller din ny designet hjemmeside eller ny webshop.

 

Du skal være opmærksom på faldgruber

Man skal ofte træde varsomme skridt, og ikke tage imod det “bedste” tilbud uden at spørge ind til hvad det er man får, specielt hvis en sælger ringer dig op, og tilbyder dig en gratis hjemmeside – For selvfølgelig er den ikke gratis:

  • Hjemmesiden er gratis – Pas På! En del udbydere & udviklere af hjemmesider tilbyder at lave hjemmesiden eller webshoppen gratis for dig. Det lyder jo meget godt, dog betyder dette i 99% af tilfældene – at dit Web abonnement koster fra kr. 1.000,- til 2.000,- eller mere pr. måned. Man binder sig også ofte for minimum 2 eller 3 år, ja sågar 5 år. Og så kan hjemmesiden eller webshoppen komme til at koste dig op imod kr. 100.000,-.

Jeg havde engang en sælger i røret, der netop ville sælge mig en sådan gratis hjemmeside – jeg tog snakken op og spurgte ind til hvad der var med osv. Det gik rigtig fint, dog kunne jeg forstå, at det var en meget skrællet hjemmeside/webshop man ville få for dette. Og der blev ingenting nævnt om en pris pr. måned. Jeg spurgte så specifikt ind til dette, og ja sælgeren fortalte så lidt modvilligt, at prisen var 1500 pr. måned i en bindingsperiode på 3 år. Hmm. Da jeg så sagde, at det syntes jeg var dyrt, og et abonnement jo ikke burde koste så meget. Blev sælgeren lidt mopset og begyndte at skælde ud, at så kunne jeg da også bare lade være med at tage imod det gode tilbud osv.

  • Hjemmesiden er billig – Pas På! Jeg har oplevet dette en del, at man får tilbudt en webshop eller hjemmeside i prislejet kr. 1.500,- til 2.000,- eller webshop til kr.3.000,- til 5.000,-. Dog er det i begge tilfælde oftest en abonnements bombe, jvf. samme faldgrube som beskrevet ovenfor. Du binder dig ofte i 2-3 år, til en uhørt høj pris fra kr. 1.000,- og op ad. Dette hænger ofte ikke sammen med hvad du reelt får for pengene. Du vil være stavnsbundet til at betale et dyrt abonnement, hvilket man slet ikke behøver.

 

Konklusion

Hvad købsprisen for en ny hjemmeside eller ny webshop vil være, kan jeg derfor ikke konkretisere mere, man skal bare finde ud af hvad det er man vil have, og hvad en fornuftig pris vil være for dette, uden at falde i én af faldgruberne. Der hvor vi kan give dig en mere eksakt pris, er under Domæneafgift og webhosting, som jeg viser herunder:

  • Dk – Domæneafgift – For et DK. Domæne, så koster det 75,- kr. pr. år inkl. moms.
  • Webhosting – Koster fra 19,- kr. pr. måned til 59,- kr. pr. måned. Stort set alle sider kan hostes for dette beskedne beløb.

Dvs. dit månedlige abonnement, kun for hjemmeside – burde ikke løbe op i nærheden af de priser mange tilbyder, maksimalt 50 til 100,- pr. måned.

Et webshop abonnement kan i nogle tilfælde være dyre, men dette skyldes ikke hosting eller domæneafgift, disse vil være nogenlunde det samme. Den dyrere pris vil her være, at der ofte er nogle plugin abonnementer/engangs udgifter, løbende udgifter til betalingsløsninger og lign.

Du skal dog selvfølgelig være opmærksom på, at ved nogle hjemmeside & webshop udbydere/udviklere, da betaler du ikke bare for hosting & domæne, men i nogle tilfælde for ekstra services og support, hvilket kan føre til at abonnementet er dyrere.

Håber du kunne bruge denne gennemgang omkring bestilling og køb af hjemmeside og/eller webshop.

 

Har du yderligere spørgsmål, så skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

 

Artikel skrevet af Steen M. Nielsen fra Seo Service (seo-sem.dk), Danmarks bedste søgeoptimering & linkbuilding.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *