Sådan tjekker du kvaliteten af et domæne

I SEO verdenen, specielt når det gælder linkbuilding, da er det i dag mere vigtigt end nogensinde før, at få kvalitets backlinks, altså gode indgående links fra andre domæner. Men hvordan kan man vide om disse er af god kvalitet? Førhen brugte man Page Rank, men kan man bruge denne?

Glem alt om Page Rank – Sådan tjekker du kvaliteten af et domæne

For det første, så glem alt om Page Rank (også bare kaldet PR), denne metriks opdateres ikke længere, faktisk er den ikke blevet opdateret siden 2013. Hvilket John Mueller fra Google også understregede i en online diskussion i 2014:
”Jeg ville ikke bruge Page Rank eller antallet af links som metriks. Vi har sidst opdateret Page Rank mere end et år siden og har ingen planer om at lave yderligere opdateringer. Tænk over, hvad du vil have brugerne til at gøre på dit websted, og overvej en passende metrik for dette. ”

Derfor skal du ikke bruge Page Rank eller antal links som din primære parameter til værdiansættelse af et backlink, eller muligheder for backlinks, dette hører fortiden til og er Old-School SEO. Foruden degraderingen af Page Rank, da fortæller John Mueller også at antallet af links ikke er så vigtigt længere. Det er meget mere vigtigt, at du har de rigtige links. Det vil sige førhen ”in the old days”, ville det hjælpe bare at have en masse indgående links, modsat i dag, da kan du blive straffet på dine placeringer – hvis disse links kommer fra mange lav autoritets og spammy domæner.

I dag handler det om, at skaffe gode kvalitets links fra domæner, der har god autoritet – dette vil styrke dit eget domænes autoritet og dermed på sigt give dig forbedrede placeringer på nøgleord.
For at tjekke om et domæne har god autoritet, da kan du bruge Moz Toolbar, der er et gratis værktøj til at tjekke Domæne Autoritet, på de hjemmesider du besøger. Autoriteten vises i en skala fra 0 til 100, kun nogle meget få sider har op imod 70 til 100, her kan nævnes Facebook og Google selv. Som regel, så er en Autoritet over 20 udmærket.

Du får ikke autoritet fra den ene dag til den anden

Selv om din hjemmeside er fuldt ud optimeret til UG+, og du er begyndt at få kvalitets indgående links, da stiger din autoritet ikke bare fra 0 til 100 fra den ene dag til den anden – Du skal have tålmodighed, ligesom med alt andet indenfor SEO optimering, da tager det langt tid og kontinuerligt arbejde at forbedre, samt beholde ens placeringer, da der altid kommer nye konkurrenter til i nichen din hjemmeside er i, ligesom også andre får lavet SEO – ikke alle kan ligge nr.1!

Har du ikke selv tid til søgeoptimeringen og specielt Linkbuilding, da kontakt et respekteret SEO firma. Hvis du har fået lavet den grundlæggende SEO, så vil et ”Månedlig abonnement”, ofte være de bedste for dig og din hjemmeside, da de mest varige SEO resultater kommer fra en langsigtet SEO strategi. Den reelle værdi af en langsigtet SEO indsats er generelt ikke realiseret i den første måned, men mere rigtig efter måneder og år. Søgeoptimering er ikke som at svinge en tryllestav og du får øjeblikkelige resultater, i stedet består søgeoptimeringen i at udfører omfattende optimering, der vil producere resultater måneder og år ud i fremtiden.

Hvad er betydningen af domænets alder?

Hvad er betydningen af domænet alder for en god placering på søgemaskinerne? Faktisk har alderen ikke nogen direkte indflydelse på domænets autoritet, dog når dette er sagt – så tager det lang tid at opbygge autoritet – og det er nok derfor at mange tror at alderen har direkte betydning for stor autoritet og dermed bedre placeringer i søgeresultater. Læs eventuelt denne artikel ”Er Domæne alder = Domæne autoritet”.

Så man kan sige at alderen på domænet har indirekte indflydelse på domænets autoritet, men dog kun i det omfang, at der løbende gøres en arbejdsindsats på at opbygge autoritet, specielt ved hjælp af kvalitets indgående links fra andre domæner, der har stor autoritet.

Skriv en kommentar