Du ved nok allerede at Google bruger en masse rang faktorer i deres algoritme, når de skal rangere hjemmesider – men hvilke faktorer er der?
For at svare på spørgsmålet, har vi derfor sammensat en komplet liste over dem.

  • Nogle er dokumenteret
  • Nogle er afprøvet
  • Nogle er kontroversielle
  • Andre er ren SEO Nørd spekulation

Domæne Faktorer

1. Domæne alder: I denne video, fortæller Matt Cutts, at: “Forskellen mellem et domæne, der er seks måneder gammelt, mod et der er 1 år, faktisk ikke er ret stor i forhold til autoritet og rank faktorer”. Med andre ord, Google gør brug domænenavnets alder… men det er ikke specielt vigtig, sammenhængen er mere; at jo ældre et domæne er, jo mere autoritet har de fået via links, artikler mv., så alder får derfor en indirekte betydning. Læs mere i artiklen her: ”Er domæne alder = Domæne autoritet”.

2. Søgeord som første ord i domæne: Et domæne, der starter med deres ”target” søgeord har en lille fordel over websteder, der enten ikke har søgeordet i deres domæne eller har søgeordet i midten/slutningen af deres domæne.

3. Søgeord vises i topdomæne: Giver ikke det løft, som det tidligere har gjort, men at have dit søgeord i domænet fungerer stadig som en relevant signal.

4. Domæneregistrering længde: I Googles “Information Retrieval Based on Historical Data”, står der: “Værdifulde (legitime) domæner er ofte betalt i flere år i forvejen, mens doorway (uægte) domæner sjældent bruges til mere end et år. Derfor kan den dato, hvor et domæne udløber i fremtiden vil blive anvendt som en faktor til at forudsige legitimiteten af et domæne “.

5. Søgeord i Underdomæne Navn: I en undersøgelse af dette, blev et ekspertpanel fra Moz enige om, at hvis et søgeord vises i underdomænet, da kan det øge placeringer på dette nøgleord.

6. Domænets Historie: Et websted med flygtige ejerskaber (via whois) eller flere online drop/udgiv/drop, kan gøre at Google “nulstiller” webstedets historie, samt nulstiller eksisterende links der peger på domænet.

7. Eksakt match domæne: EMD´s kan stadig give dig en lille fordel… hvis det er et kvalitets websted. Men hvis EMD sker for at lave en ”quick” lav kvalitets hjemmeside, da er det sårbart over for EMD opdateringer, se Matt Cutts EMD Twitter opdatering:

matt-cutts-emd-match

 

8. Offentlig versus privat Whois: Privat Whois oplysninger kan være et tegn på at der er “noget at skjule”. Matt Cutts er citeret for at sige dette i 2006: “… Når jeg kontrollerede whois på domænerne, da havde de alle ” whois privacy protection service” på dem. Det er relativt usædvanligt… Det er ikke automatisk en dårlig ting, men når du sammensætter disse faktorer på alle domæner, så taler du om en meget anderledes type webmaster, end en almindelig fyr, der bare har en enkelt hjemmeside eller deromkring.”

9. Straffet Whois ejer: Hvis Google identificerer en bestemt person som en spammer giver det mening, at de ville undersøge andre websteder, der ejes af den pågældende person.

10. Land TLD extension: At have en nationalt topdomæne (.dk, .se, .us) hjælper domænets placering for det pågældende land … men det begrænser webstedet evne til at rangere på globalt plan.

 

Enkelt Side-Niveau faktor

11. Søgeord i Meta Titel Tag: ”Titel tag” er en hjemmesides næst vigtigste stykke indhold (udover indholdet på siden), og sender derfor en stærk on-page SEO-signal.

12. Meta Titel Tag starter med søgeord: Ifølge Moz data, der har ”titel tags”, som starter med et søgeord tendens til at klare sig bedre end ”titel tags” med søgeordet i slutningen af tag:

moz-data

 

13. Søgeord i Meta Beskrivelse Tag: Endnu et relevant signal. Ikke særlig vigtigt nu, men det gør dog stadig en forskel.

14. Søgeord Vises i H1 Tag: H1 tags er en “anden titel tag”, dette er overskriften på artiklen, H står for Heading. Dette sender et andet relevant signal til Google.

15. Søgeords densitet: Selvom det ikke er så vigtigt som det var engang, så betyder søgeords densiteten i indholdet stadig noget. At have et søgeord, der vises mere end nogen andre, virker som en relevans signal. Dog skal man passe på ikke at ”oversælge” og placere for mange, da dette kan have den modsatte effekt.

16. Længde af indhold: Indhold med flere ord kan selvfølgelig forklare et synspunkt bedre, end indhold med færre ord, og længere indhold foretrækkes ofte over kortere,- overfladiske artikler. Der er lavet flere undersøgelser omkring dette, læs eventuelt denne artikel ”Er en lang artikel, en bedre artikel?”

17. LSI nøgleord i indhold: LSI søgeord hjælper søgemaskinerne til at finde ud af meningen,- emnerne af indholdet. Et eksempel på hvordan du kan bruge LSI Søgeord, kunne være følgende; du skriver om SEO, og nævner også ord som Linkbuilding, Søgemaskineoptimering, disse fungerer som LSI søgeord, en slags synonymer. Tilstedeværelse af LSI (synonymer) fungerer som et kvalitetsindhold signal.

18. LSI nøgleord i Meta titel- og beskrivelse Tags: LSI søgeord i sidens ”meta tags” hjælper sandsynligvis Google med at skelne mellem synonymer og forstå indholdet. Kan også fungere som en relevant kvalitets signal.

18. Sidens indlæsnings hastighed: Både Google og Bing bruger sidens hastighed som en rang faktor. Søgemaskinernes robot crawlere kan vurdere din hjemmesides hastighed temmelig præcist baseret på en sides kode og filstørrelse. Test din sides hastighed ved Google PageSpeed Insights.

19. Duplicate Content: Identisk eller duplikeret indhold på samme sted (endda lidt ændret) kan have en negativ indflydelse på en hjemmesides placeringer. Læs mere om duplicate content.

20. Rel = Canonical: Når det bruges korrekt, kan brug af dette tag forhindre Googles i at se ”sider med duplikeret indhold”. Læs mere om brug af kanoniske adresser.

21. Billed optimering: Billeder sender vigtige signaler gennem deres filnavn, alt-tekst, titel, beskrivelse og billedtekst til Google. Husk også at optimere billedet til web, så det ikke fylder ret meget, ellers kan det gå ud over hastigheden på hjemmesiden.

22. Aktualitet af indhold og opdateringer:Google Caffeine” update favoriserer nyt udgivet og opdateret indhold, især for tidsfølsomme søgninger. Fremhævningen af dennes faktors betydning, vises af Google, ved at datoen for en sides sidste opdatering til visse sider vises:

google-dato-visning

23. Graden af opdateringer: Graden af redigeringer og ændringer, har også en betydning, og er en friskheds faktor. Tilføjer eller fjerner du hele sektioner og sider på en hjemmeside, da er dette en mere markant opdatering end at skifte rundt på rækkefølgen af et par ord.

24. Historisk opdateringer – Side opdateringer: Hvor ofte er siden blevet opdateret med tiden? Dagligt, ugentligt, hvert 3-år? Hyppigheden af opdateringer, spiller også en rolle i friskhed.

25. Søgeord i start af indhold: At have et søgeord, der vises i de første 100-ord af en sides indhold, er et væsentlig relevant signal.

26. Søgeord i H2, H3 Tags: At have søgeord/søgesætninger, der vises som en position i H2 eller H3-tags format, kan være en anden svagt relevant signal.

27. Søgeord – eksakt match: En eksakt match af en søgepersonens søgeord i en sides indhold vil generelt blive bedre rangeret end samme søgeordssætning i en anden rækkefølge. Jeg kan komme med et eksempel, en søgning efter “isolering af loft”, da vil en side, der er optimeret til udtrykket “isolering af loft” rangere bedre end en side, der er optimeret til “isolering til loft”. Dette er en god illustration af, hvorfor undersøgelse af søgeord og søgeords valg i tekst er virkelig, virkelig meget vigtigt.

28. Kvaliteten af udgående links: Hvis du skriver en tekst om et emner, da kan det i mange tilfælde gavne din rangering, hvis du har udgående links til gode autoritets hjemmesider. Da dette sender et kvalitets og tillids signal til Google.

29. Tema af udgående links: Ifølge Moz.com, kan søgemaskiner bruge indholdet af de sider, du linker til, til et relevans signal. F.eks., hvis du har en side om biler, der linker til en film-relateret side om filmen ”Cars”, dette kan fortælle Google, at din side handler om filmen ”Cars”, og ikke kun om biler.

30. Stavning & Grammatik: Korrekt grammatik og stavning er en kvalitet signal, selvom Matt Cutts gav blandede budskaber i 2011 om, hvorvidt dette var vigtigt.

31. Originalt indhold: Er indholdet på siden originalt? Hvis det er købt eller kopieret fra en indekseret side på nettet, da vil det ikke rangere som originalen. Læs mere om duplicate content.

32. Nyttigt supplerende indhold: Ifølge den nu offentligt ”Googles Search Quality Evaluator Guideline”, da er nyttigt supplerende indhold en god indikator for en sides kvalitet (og derfor, Google rangering). Som eksempler kan nævnes valutaberegnere, lån renter-regnemaskiner, interaktive opskrifter og prisberegnere mfl.

33. Antal udgående links: Alt for mange dofollow OBL´s kan “undeminere” rangeringen, som kan skade sidens placeringer.

34. Multimedia: Billeder, videoer og andre multimedie elementer kan virke som et kvalitets signal af indholdet til Google.

35. Antal interne links, der peger på en side: Antallet af interne links til en side på hjemmesiden angiver dens betydning i forhold til andre sider på hjemmesiden.

36. Kvaliteten af interne links, som peger på en side: Interne links fra autoritative sider på domænet har en stærkere virkning på betydningen, end sider med ingen eller lav autoritet.

37. Broken links: At have for mange ”broken links” på en side kan være et tegn på en forsømt eller forladt hjemmeside. Ifølge ”Googles Search Quality Evaluator Guideline”, da bruger Google indikationen af ”broken links” til at vurdere hjemmesiden kvalitet. Ingen ”broken links” er godt.

38. Googels reading level: Der er ingen tvivl om, at Google vurderer om en sides tekst er let læseligt eller om det er en akademisk tekst. Nogle siger, at et let læselig tekst vil hjælpe dig med rangere bedre, fordi det vil appellere til mange. Mens andre knytte et grundlæggende let læseligt med indhold som du finder på artikel databaser. Ligesom mange mener, at en længere tekst er bedre end en kort tekst.

39. Affiliate links: Få affiliate links vil sandsynligvis ikke skade dine placeringer. Men hvis du har for mange, så kan Googles algoritme være mere opmærksom på andre kvalitets-signaler for at sikre, du ikke bare er en “tynd affiliate side”.

40. HTML-fejl / W3C validering: Masser af HTML-fejl eller sjusket kodning kan være et tegn på en hjemmeside af dårlig kvalitet. Dog mener mange, at WC3 validering er et svag kvalitets signal, og derfor ikke har den store indvirkning.

41. Domæne autoritet: Alt andet lige, da vil en side på et autoritativ domæne, rangerer højere end en side på et domæne med mindre autoritet. Så skal du udgive en artikel, da vil den have mere effekt fra en side med høj autoritet, end en med lav.

42. Side autoritet: Generelt har en side med højere autoritet tendens til at rangere bedre end sider med lav autoritet. Obs! Du kan ofte styrke en undersides autoritet ved at bygge kvalitets indgående links dertil.

43. Længden på URL:Search Engine Journal” bemærker, at alt for lange URL’er kan skade din sides synlighed.

44. URL Sti: En side der er tættere på hjemmesidens ”forside” (2.tier), har et lille autoritets boost i forhold til en side længere ude (3.tier, 4.tier).

45. Menneskelige redaktører: Google har tidligere indgivet et patent på et system, der gør det muligt for menneskelige redaktører at påvirke SERPs.

46. Side kategori: Sidens kategori (fane) er et relevans signal. En kategori, der er under en anden tæt relateret kategori-fane kan få et relevans-boost i forhold til en side, der er gemt under en uafhængig eller mindre relateret kategori.

47. WordPress Tags: Tags er et WordPress-specifik relevans signal. Der ifølge Yoast.com, er den eneste måde at forbedre SEO på:

“Den eneste måde det forbedrer din SEO er ved at relatere et ”posts”-indhold til en anden, og mere specifikt en gruppe af ”posts” til hinanden”.

Men selvfølgelig er dette ikke den eneste måde hvorpå man kan forbedre sin SEO, som Yoast påstår, men det kan hjælpe.

48. Søgeord i URL: Er et andet vigtig relevans signal, dog betyder det knapt så meget som det førhen gjorde. Men det er stadigt et vigtigt signal.

49. URL String: Kategorierne i URL-strengen læses af Google og kan give en tematisk signal til, hvad en side handler om:

bil - url string

50. Referencer og Kilder: Citerer du referencer og kilder, ligesom hvis det var en akademisk artikel, da kan det være et tegn på kvalitet. Retningslinjerne i ”Googles Search Quality Evaluator Guideline”, fortæller at korrekturlæsere bør holde øje med kilder, når man ser på visse sider: “Dette er et emne, hvor ekspertise og / eller autoritative kilder er vigtige…”. Imidlertid har Google afvist, at de bruger eksterne links som en rangordning signal.

51. Punktopstillinger og nummererende lister: Punktopstillinger eller nummererende lister hjælpe med at bryde dit indhold op til læsere, hvilket gør teksten mere brugervenlig. Google er sandsynligvis enig i dette og foretrækker noget indhold med punktopstilling og tal.

52. Prioritering af en side i Sitemap.xml: Prioriteten af en side er givet via sitemap.xml filen, og kan påvirke rangeringen.

53. Mængde af søgeord, en side er indekseret på: Hvis en side rangerer godt på flere søgeord, da kan det give Google et internt tegn på kvalitet.

54. Undersides alder: Selvom Google foretrækker frisk indhold, da kan en ældre side, der er regelmæssigt opdateret, ofte overgå en nyere side.

55. Brugervenligt layout: Under endnu en henvisning til ”Googles Quality Evaluator Guideline”, da citerer vi herfra: “The page layout on highest quality pages makes the Main Content immediately visible”. Hvilket må forstås sådan, at et brugervenligt layout på en høj autoritets side, gør at hovedindholdet straks bliver synligt/indekseret på Google.

56. Parkerede domæner: Efter en Google algoritme opdatering i december 2011, da faldt søgnings- synligheden af parkerede domæner. Et parkeret domæne er en side, der endnu ikke har udviklet sig til en hjemmeside. En webmaster kan f.eks. skrive “Under opbygning”, mens selve hjemmesiden opbygges. Mens andre webmastere registrerer domæner og parkerer dem for at tjene penge på de sider, der ligger på dem.

57. Nyttige Indhold kontra kvalitets indhold: Som påpeget af Googler Ryan Moulton, da kan Google skelne mellem “kvalitet” og “nyttige” indhold, som han påpeger i denne artikel af Barry Schwarts. Højt kvalitets indhold er nødvendigvis ikke nyttigt indhold for den generelle bruger, da det kan være skrevet af fagfolk til fagfolk, så den almindelige bruger ikke har nytte af artiklen.

 

De samlede hjemmeside faktorer

58. Godt indhold giver værdi: Google rangerer godt og nyttigt indhold højt, og kan i flere tilfælde deklassere hjemmesider, der ikke bringer noget nyt eller nyttigt til bordet, især tynde affiliate hjemmesider.

59. Kontakt os side: I den førnævnte ”Google Quality Evaluatot Guidline”, står der, at Google foretrækker sider med et “passende mængde kontaktoplysninger”. Formodet bonus; hvis dine kontaktoplysninger matcher din whois info.

60. Domæne Trust / TrustRank: Hjemmesidens tillid – målt på hvor mange indgående links dit websted har. At få links fra andre høj autoritets sider vil give din side et ”trust” boost. Bemærk, at det kræver en lang og ihærdig indsats, god tålmodighed, samt godt indhold at opbygge sin hjemmesides ”Trust”.

61. God side struktur: En godt sat-sammen websted arkitektur (især en silo struktur) hjælper Google tematisk med at organisere dit indhold til indeksering.

62. Side opdateringer: Google ser også på hvor ofte en hjemmesiden bliver opdateret – og især når nyt indhold føjes til hjemmesiden – dette giver hele sitet en friskhed faktor, som hjælper på rangeringen.

63. Antal sider: Antallet af sider på en hjemmeside er et mindre tegn på autoritet. I det mindste kan en stor hjemmeside med mange sider, hjælpe med at skelne den fra tynde affiliate sider.

64. Tilstedeværelse af Sitemap: En sitemap hjælper søgemaskinerne med at indeksere dine sider lettere og mere grundigt, samt at forbedre synligheden og strukturen af hele hjememsiden.

65. Hjemmeside oppe tid: Masser af nedetid pga. fra side vedligeholdelse eller server nedbryd kan skade din placering (og det kan endda resultere i de-indeksering – hvis ikke det bliver korrigeret snarligt).

66. Server beliggenhed: Serverens placering kan påvirke, hvordan din hjemmeside rangerer i forskellige geografiske regioner. Dette er især vigtigt for geo-specifikke søgninger.

67. SSL-certifikat: Google har bekræftet via Webmaster Central Blog, at de indekserer SSL-certifikater og at de bruger HTTPS som en rangerings signal. Googles begynder tilmed snart at gøre opmærksom på, om en side er usikker (uden SSL Certifikat) – eller at den har det – Specielt mht. webshops er dette vigtigt, hvor der handles.

68. Vilkår og privat politik sider: Disse sider fortælle Google, at et websted er et troværdig medlem af internettet, og giver et mindre trust signal.

69. Duplikeret meta information: Duplikeret meta information på tværs af dit websted kan nedbringe alle dine side synlighed. Så brug derfor forskellige og passende Meta beskrivelser til enhver side på hjemmesiden.

70. Brødkrumme navigation: Dette er en stil af brugervenlig site-arkitektur, der hjælper brugere (og søgemaskiner), med at se hvor de befinder sig på hjemmesiden. Flere SEO folk mener, at dette er en rank faktor.

71. Mobil optimeret: Googles officielle holdning til mobil optimering, er at skabe en responsiv hjemmeside. Det er sandsynligt, at responsive hjemmesider har en mindre fordel i søgninger fra mobile enhed i forhold til ikke responsive sider. Google er endda begyndt at tilføje “Mobile venlige” tags til hjemmesider, der vises godt på mobile enheder. Google er også begyndt at straffe hjemmesider, der ikke er mobile venlige.

72. YouTube: Der er ingen tvivl om, at YouTube-videoer får særbehandling i SERPs (sandsynligvis fordi Google ejer det). Faktisk har SearchEngineLand fundet ud af, at trafikken til youtube steg 10% efter Google Panda opdateringen.

73. Hjemmesidens brugervenlighed: En hjemmeside, der er svært at bruge eller til at navigere rundt på kan skade rangeringen. Dette sker som følge af høj ”bounce rate”, at folk går væk fra hjemmesiden – og dermed ikke bruger tid på hjemmesiden. Dette kan være en uafhængig algoritmisk faktor, der udledes af massive mængder af brugerdata som Google får fra den organiske søgedata.

74. Anvendelse af Google Analytics og Google Search Console: Nogle mener, at hvis man har sat disse to op på din hjemmeside, da kan det forbedre din hjemmesides indeksering. De kan også direkte påvirke rang ved at give Google flere data at arbejde med (dvs. mere præcis afvisningsprocent, uanset om du får henvisning trafik fra dine backlinks osv.).

75. Brugeranmeldelser / hjemmeside ry: En hjemmesides anmeldelse på sider som Yelp.com og Trustpilot, spiller sandsynligvis en vigtig rolle i algoritmen. Læs mere om brugerinteraktion længere nede i artiklen.

 

Backlink faktorer

76. Links fra ældre domæner: Backlinks fra et ældre domæne kan overføre mere autoritet, end et link fra et nyt domæne. Dette skyldes dog ikke alderen direkte, men det at et ældre domæne har haft langt tid til at opbygge sin autoritet, og dermed vil et ældre domæne ofte have mere autoritet, derfor sammenhængen.

77. Links fra Root domæner: Antallet af links fra forskellige henvisende domæner, er en af de vigtigste rank faktorer i Googles algoritme, som du kan se fra dette diagram fra Moz (nederst akse er SERP position):

links-fra-root-domaene

 

78. Antallet af links fra separate C-klasse IP-adresser: Links fra forskellige klasse-c IP-adresser, betyder at det er en bredere vifte af hjemmesider, der linker til dig, hvilket er godt.

79. Antallet af links: Det samlede antal indgående links – selv om nogle kommer fra samme domæne – er en rangerings faktor.

80. Alt Tag (for billede links): Alt Tag tekst er et billedes version af en ”ankertekst”.

81. Links fra Edu eller Gov domæner: Matt Cutts har udtalt, at TLD ikke er en direkte faktor for rank. Men det stopper ikke mange firmaer i at tro, at der er en særlig plads i algoritmer for .Gov og .edu TLD’er. Læs mere om det i artiklen ”How does Google value .edu domains”.

82. Autoriteten af den linkende side: Den autoritet den aktuelle side har, hvorfra linket kommer fra; er en yderst vigtig rang faktor.

83. Autoriteten af det linkende domæne: Domænets totale autoritet spiller en individuel rolle i et links betydning. F.eks. lad os tage udgangspunkt i moz rank, opg komme med et eksempel: Et link fra en side med side-autoritet (PA) på 10, fra en hjemmeside med domæneautoritet (DA) på 20, vil være mindre værd end et link fra en side med side-autoritet 10 (PA), fra en hjemmeside med domæneautoritet (DA) på 50.

84. Links fra konkurrenterne: Links fra andre hjemmesider, der rangerer på samme nøgleord i SERP kan være mere værdifuldt for en sides rangering for de/det pågældende søgeord.

85. Sociale delinger: Mængden af sociale delinger af en side, kan have indflydelse på linkets værdi fra den pågældende side.

86. Links fra Spam sider: Links fra “dårlige” sider kan/vil skade din hjemmesides autoritet og placeringer. Heriblandt kan nævnes malware sider, linkfarms og lignende.

87. Guest Posts: Selvom ”guest posts” kan være en del af en white-hat SEO-kampagne, så er links fra disse (især i forfatter bio) måske ikke ligeså værdifulde som ved et kontekstuelt link på samme side.

88. Nofollow links: En af de mest kontroversielle emner i SEO. Googles officielle ord om sagen er:

Generelt, så følger vi dem ikke“.

Hvilket jo tyder på, at de følger dem … i hvert fald i visse tilfælde. At have en vis procentdel af nofollow links kan også angive en naturlig- versus en unaturlig link profil.

 

89. Links til det refererende domænes ”Forside”: Antallet af links til en hjemmesides ”Forside” (Root Domain), har betydning for værdien af hjemmesiden, samt værdien af de udgående links der ligger på en underside på domænet.

90. Link diversitet: At have en unaturligt stor procentdel af links, som kommer fra én enkelt kilde kan være et tegn på webspam (dvs. forum profiler, blog kommentarer.). På den anden side, links fra mange forskellige kilder er et tegn på en god og naturlig linkprofil.

91. “Sponsorerede links”eller lignende: Ord som “sponsorer”, “link partnere” og “sponsorerede links” kan nedsætte et links værdi. Google vil helst have ”naturlige” links, derfor nedprioriterer de links, som åbenlyse er købte links.

92. Brødtekst links: Links, der er indlejret inde i en sides indhold (i f.eks. brødteksten) betragtes som mere magtfulde end links på en tom side eller links som findes på andre positioner på siden, f.eks. i sidehoved eller sidefod.

93. Sammenkædet 301 omdirigeringer til en side: Hvis du laver en overdreven sammenkædning af 301-redirects, dvs. fra side1>>side2>>side3>>side4. Så vil Googles crawlere højst sandsynligt stoppe med at følge dem, og du vil miste værdien af ”linkjuicen” af 301-redirect, ifølge en Webmaster Video af Matt Cutts.

301-redirects

 

94. Backlink ankertekst: Som nævnt i denne beskrivelse af Googles oprindelige algoritme: “For det første, så giver ankertekst ofte en mere præcis beskrivelser af hjemmesider end siderne selv.”

Det er klart, at ankertekster er mindre vigtig end før (og overdrevent brug, også et webspam signal). Men det sender stadig et stærkt rang signal, så længe det gøres i små doser.

 

95. Interne ankertekst links: Interne ankertekster er et andet relevans signal, selvom det sandsynligvis vejer anderledes/mindre end et indgående ankertekst link.

96. Navngivelse af link titel: Linkets titel (den tekst, der vises, når du holder markøren over et link) bruges også som et svagt rang signal.

97. Links fra lande TDL´s: Kommer dine links fra landespecifikke top level domæne (.dk .de, .us, .co.uk) da kan de hjælpe dig med rangere bedre i det pågældende land.

98. Links i starten af indhold: Links der ligger i begyndelsen af en tekst/sides indhold, har lidt mere værdi end links, der er placeret i slutningen af indholdet.

99. Links fra hjemmesider i relevante nicher: Et link fra en hjemmeside i en lignende niche, er betydeligt mere værd end et link fra en helt anden irrelevant niche. Det er derfor, at man i enhver effektiv SEO-strategi, ofte fokuserer på at få en del relevante links.

100. Links fra en niche relevant side: I Googles ”Hilltop algoritmen” står der, at et link fra en side, der indeholder niche relevant indhold, er mere værdifuld end et link fra en side med irrelevant indhold i forhold til ens niche.

101. Positivt/- negativt link: Google har formentlig regnet ud, om et link til din hjemmeside er en anbefaling eller en del af en negativ anmeldelse. Links med positive ”stemning” omkring dem, er sandsynligvis en smule mere værdifulde.

102. Søgeord i titlen: Google giver mere værdi til links, hvor linkets søgeord også fremgår af titlen på siden.

103. Positiv link hastighed: En side med normal og positiv link hastighed (link velocity) får normalt et SERP løft.

104. Negativ link hastighed: En negativ og unaturlig link hastighed kan reducere dine placeringer betydeligt, da det er et signal om at det er unaturligt, f.eks. hvis siden tilegner sig link ”lidt for hurtigt” end normen.

105. Links fra autoritative hjemmesider: Et link fra en hjemmeside, der betragtes som en “autoritativ” side, mere linkjuice end et link fra en lille eller mindre autoritativ side.

106. Links fra Wikipedia: Selvom links er nofollow, da mener mange, at et link fra Wikipedia giver dig lidt ekstra tillid og autoritet i søgemaskinernes øjne, og er derfor et positivt rang signal.

107. Ord omkring backlinks: De ord, der har tendens til at blive vist omkring dine backlinks, hjælper med at fortælle Google, hvad den pågældende side handler om.

108. Alder af Backlink: Ifølge et Google patent, da har ældre links mere betydning end nylavede backlinks.

109. Links fra rigtige steder vs Splogs: På grund af spredningen af diverse blog-netværk, da giver Google nok mere vægt til links, der kommer fra “rigtige steder” end fra falske blogs. De bruger sandsynligvis brand og data signaler fra bruger-interaktion til at skelne mellem de to.

110. Naturlig link profile: Et hjemmeside med en “naturlig” link profil kommer til at rangerer højere og være mere holdbar overfor ”algoritme” opdateringer, ligesom links herfra nok har større betydning end links fra hjemmesider med en unaturlig linkprofil.

111. Gensidige links: Googles ”Link Schemes page” fortæller at; “Overdreven link udveksling” er en link strategi, man bør undgå.

112. Links fra brugergenereret indhold: Google er i stand til at identificere links genereret fra UGC (User generated content) vs. den faktiske ejer af hjemmesiden.

113. Links fra 301-redirects: Links fra 301-redirects kan miste en lille smule linkjuice i forhold til et direkte link. Men Matt Cutts siger, at en 301 svarer til et direkte link.

114. Schema.org microformats: Sider, der understøtter microformats kan rangerer over sider uden det.

115. DMOZ: Mange mener, at Google giver DMOZ opførte hjemmesider, en lille smule ekstra tillid, og er derfor et positivt rang signal.

116. TrustRank af den linkende side: Den troværdighed hjemmesiden har (der linker til dig), bestemmer hvor meget “TrustRank” der bliver overført til dig.

117. Antallet af udgående links på side: Et link på en side med hundreder af andre udgående links, passerer mindre linkjuice end en side med kun et par udgående links.

118. Forum Profil Links: På grund af den enorme mængde af spamming (fra black-hat SEO Firmaer), da kan Google væsentligt devaluere links fra forum profiler.

119. Antallet af ord, i det linkende indhold: Et link fra et 1000-ords indlæg/artikel, er mere værdifuldt end et link inde i et lille 25-ords uddrag.

120. Kvaliteten af det linkende indhold: Links fra dårligt skrevet eller spundet indhold, vil ikke passere så meget værdi, som links fra velskrevne, multimedie rigt indhold.

121. Sitewide links: Matt Cutts har bekræftet, at sitewide links ofte er “komprimeret” ned til at tælle som et enkelt link.

122. Lokal Citations links:Citations” er defineret som omtaler af din virksomheds navn og adresse på andre hjemmesider, også selv om der ikke er noget direkte link til din hjemmeside. Google ser nok ”Citations”, som både et rank og ”trust” signal. Et firma med mange ”citations” vil derfor ofte have en bedre placering end firmaer med få.

 

Bruger Interaktion

123. Organisk ”Click Through Rate” for et søgeord: Sider der bliver klikket mere på, i CTR kan få en SERP løft for det pågældende søgeord.

124. Organisk CTR for alle søgeord: En side (eller hjemmesides) organiske CTR for alle søgeord, kan være et menneske-baseret, brugerinteraktion rang signal.

125. Afvisningsprocent (Bounce rate): Ikke alle i SEO verdenen er enig i om Bounce rate betyder noget, men det kan være en måde for Google at bruge deres brugere som kvalitets testere (sider, hvor folk hurtigt hopper væk fra, og tilbage, er nok ikke så gode).

126. Direkte trafik: Det er bekræftet, at Google bruger data fra Google Chrome til at afgøre, hvorvidt mennesker besøger en hjemmeside (og hvor ofte). Hjemmesider med masser af direkte trafik, betyder højst sandsynlig at hjemmesiden er af høj kvalitet, modsat de der får meget lidt direkte trafik.

127. Gentagelses af trafik: De kan også se på, hvorvidt brugere går tilbage til en side eller en hjemmside efter at have besøgt den tidligere. Hjemmesider med gentagende besøgende kan få en Google rang løft.

128. Blokerede steder: Google har afbrudt denne funktion i Chrome (Chrome Extension). Men Panda algoritmen, har tidligere brugt data fra denne funktion som en kvalitets signal.

129. Chrome bogmærker: Vi ved, at Google indsamler Chrome browser brugerdata. Sider, der får stemplet ”bookmarked” i Chrome kan få et løft.

130. Google Toolbar Data: Google bruger ”Google Toolbar” data som et rang signal. Men ud over en sides indlæsningshastighed og eventuel malware, så vides det ikke, hvilken slags data, de ellers opsnuse fra denne.

131. Antallet af kommentarer: Sider med masser af kommentarer (f.eks. under en artikel) kan være et positivt signal om bruger-interaktion og kvalitet. Dette kan give en side et løft.

132. Tid på side: Google holder nøje øje med, hvor langt tid folk bruger på din side, når de kommer fra en Google-søgning. Hvis folk bruger en masse tid på din hjemmeside, da kan det bruges som en kvalitets signal.

 

Særlige algoritme regler

133. Query Deserves Freshness: Via QDF, da giver Google nyere sider et løft for visse ”nyheds” relevante søgninger.

134. Query Deserves Diversty: Google kan tilføje QDD (mangfoldighed) til en SERP for tvetydige søgeord.

qdd-qdf-serps

 

135. Bruger browserdata: Steder, som du ofte besøger, mens du er logget ind på Google – vil få en højere SERP hop opad for dine søgninger.

136. Bruger søge historik: Din søgehistorik har indflydelse på søgeresultater for senere søgninger. Hvis du bare elsker din egen hjemmeside, så vil denne komme højere op på søgninger end konkurrerende sider.

137. Geo placering: Google giver bedre placeringer til hjemmesider med en lokal server IP-adresse og landespecifikke domænenavne.

138. Sikker søgning: Søgeresultater med bandeord eller seksuelt indhold vil ikke blive vist for folk med ”Safe Search” tændt.

139. Google+ cirkler: Google viser højere resultater for forfattere og hjemmesider, som du har tilføjet til din Google Plus cirkel.

140. Pirat sider: Google kan deklassere hjemmesider, hvis de har modtaget en valideret klage om copyright issues, fra den forurettede ejer.

141. Domæne diversitet: Sommetider giver en søgning for mange resultater fra det samme domæne. Dette er ændret i den såkaldte “Bigfoot Update”, der øger diversiteten af viste domæner i søgninger.

142. Transaktionelle søgninger: Google viser nogle gange forskellige resultater for shopping-relaterede søgeord.

143. Lokale søgninger: Google placerer ofte Google+ lokale resultater over de “normale” organiske søgeresultater.

144. Big Brand præference: Efter Googles ”Vince opdatering”, da fik de store ”Brands” et rang løft for visse korte søgninger (short-tail searches).

145. Shopping resultater: Google viser sommetider Google Shopping resultater i toppen af den organiske søgning:

 

shopping-resultater

 

146. Billede resultater: Google indsætter sommetider billedresultater ind toppen af resultater. Dette gøres ofte for søgeord, der almindeligvis anvendes på ”Google Image Search”.

147. Overraskelser i søgninger: Når vi snakker om særlige algoritmer, da har Google lavet en hel del overraskelse ved nogle bestemte søgninger, der agerer ligesom ”unlock mode” i et computerspil. For eksempel, når du søger efter “Askew” i Googles søgning, så tilter billedet. Ja, prøv det. Se listen af ”unlock modes”.

148. Resultat for brands: Der vil i søgninger på domæne eller brand-orienterede søgeord, komme flere søgeresultater fra samme hjemmeside, end normalt.

 

Sociale Signaler

social-medie-signaler

149. Antal Tweets: Ligesom links, da kan tweets til en side påvirke din sides rang i Google.

150. Autoritet af Twitter brugerkonti: Det er sandsynligt, at tweets der kommer fra Twitter profiler med et væld af tilhængere (som Justin Bieber) har en større effekt end tweets fra nye konti uden ret mange følgere.

151. Antal Facebook likes: Selvom Google ikke kan se de fleste Facebook-konti, er det sandsynligt, at de overveje antallet af ”Facebook likes” som et svagt rang signal. Dog udtaler Matt Cutts, i 2014, at de ikke direkte bruger sociale medie signaler som et rang signal, dog siger han i samme vending at de behandler Facebook & Twitter ”posts & Tweets”, som andre sider på nettet.

152. Facebook Posts: FB posts med links til din hjemmeside, er et rang signal.

153. Facebook delinger: FB delinger kan have en stærkere indflydelse som rang signal, da de ligner backlinks. Delinger er formodentligt et stærkere rang signal end ”likes”.

154. Autoritet of Facebook brugerkonti: Som med Twitter, da kan populære Facebook-sider sikkert passere mere rang juice, end ikke så populære sider.

155. Pinterest Pins: Pinterest er en nyere sindssyg populært sociale medie, med masser af offentlige data. Det gør nok, at Google anser Pinterest Pins, som et socialt rang signal.

156. Andre Sociale Medier: Det er muligt, at Google bruger afstemninger og delinger på sider som som Reddit, Stumbleupon og Digg som en anden form for social rang signal.

157. Antal Google +1: Selvom Matt Cutts har sagt, at Google+ har “ingen direkte virkning” på rangeringen, er det svært at tro, at de ville ignorere deres eget sociale netværk.

158. Autoritet af Google+ brugerkonti: Det vil være logisk, at Google ville veje et +1, der kommer fra autoritative konti mere end fra konti uden mange tilhængere.

159. Kendt forfatterskab: I februar 2013 hævdede Googles CEO – Eric Schmidt:

Inden for søgeresultater, vil information bundet til verificerede online profiler placeres højere end indhold uden, hvilket vil resultere i, at de fleste brugere naturligt vil vælge at klikke på de øverste (verificerede) resultater.

Selv Google+ ”Author-program” er blevet lukket ned, er det sandsynligt, at Google bruger en form for forfatterskab til at bestemme indflydelsesrige indhold online (og dermed give dem et løft i placeringerne).

160. Social signal relevans: Google bruger formentlig oplysninger fra kontoen, der deler indholdet og teksten omkring linket for at afgøre relevansen af linket.

161. Site-wide sociale signaler: Sociale signaler til alle sider på hjemmesiden, kan øge et hjemmesidens overordnede autoritet, hvilket formentlig vil øge synlighed for alle dens sider.

 

Brand Signaler

162. Brandnavn ankertekst: Ankertekst med brandnavnet er en simpel – men stærkt – brand signal.

163. Branded søgninger: Hvis folk søger efter et brand i Google (f.eks. “Lego legetøj”, Lego + ToysRus, Lego + Børn”), da vil Google sandsynligvis tager disse forskelligartede søgninger (tillægs ordene) i betragtning ved fastsættelse af en brands identitet.

164. Hjememsides Facebook-side og likes: Brands har alle tendens til at have en Facebook sider med masser af følgere og likes.

165. Hjemmeside har en Twitter profil med abonnenter: Twitter profiler med en masse tilhængere signalerer et populært brand.

166. Officiel Linkedin firma side: De fleste reelle virksomheder har en Linkedin virksomheds side. Dette er også et brand og trust signal.

167. Medarbejdere på Linkedin: At have medarbejdere med Linkedin profiler, der siger, at de arbejder for din virksomhed er et brand-signal.

168. Legitim social medie konti: En social medie konto med 10.000 tilhængere og kun 2 tweets, tolkes formodentligt meget anderledes end en anden 10.000-følger konto med masser af Tweets og interaktion.

169. Brand omtaler i nyhedsmedier: Virkelig store brands bliver ofte nævnt i Google News sider hele tiden. Faktisk har nogle brands endda deres egen Google News feed på den første side.

170. Co-Citater: Brands der bliver nævnt uden at blive linket til. Google kigger sandsynligvis på ikke-hyperlink brands, som et brand-signal.

171. Antal RSS abonnenter: I betragtning af at Google ejer den populære Feedburner RSS tjeneste, giver det mening, at de ville se på RSS-abonnement data som en popularitet / brand-signal.

172. Placering i Google+ lokale oversigt: Reelle virksomheder har kontorer. Det er muligt, at Google fisker efter placerings-data for at afgøre, hvorvidt en side er et stort brand.

173. Er hjemmesiden en noteret forretning: Ifølge Moz, da kan Google kan se på, hvorvidt en hjemmeside er en reel skattebetalende virksomhed, de kigger efter vat.no, (cvr.nr) og links til myndigheder.

 

On-Page Webspam Faktorer

174. Panda penalty: Sider med indhold af lav kvalitet (især content farms) er mindre synlige i søgeresultater efter, at de er blevet ramt af en Panda penalty.

175. Links til dårlige sider: Udgående links til sider med lav kvalitet eller malware sider – kan skade din sides placeringer negativt.

176. Redirects: Luskede redirects er en stor no-go. Hvis du bliver fanget i dette, kan det få en hjemmeside til ikke bare at blive straffet, men de-indekseret.

177. Pop-ups eller forstyrrende annoncer: Den officielle Google Guideline siger, at pop-ups og distraherende annoncer er et tegn på en side med lav kvalitet.

178. Over optimering: Indeholder on-page faktorer som ”keyword stuffing”, ”header tag stuffing”, overdreven brug af søgeord. Laver du disse ting, så er dette spam og din side kan blive de-indekseret.

179. For mange annoncer: Efter “Page layout algoritme” da straffes sider med masser af annoncer, og ikke ret meget indhold.

180. Skjulte affiliate links: Går du for langt, når du forsøger at skjule et affiliate link (især med cloaking), da kan man få en straf. Cloaking er en teknik til søgemaskineoptimering, hvor der vises ét resultat for almindelige besøgende og et andet resultat for søgemaskinernes crawlere.

181. Affiliate steder: Det er ingen hemmelighed, at Google er ikke den største fan af affiliate sider. Mange mener, at hjemmesider, der tjene penge med affiliate links er sat under ekstra lup.

182. Automatisk genereret indhold: Google er ikke en stor fan af autogenereret indhold. Hvis de har mistanke om, at din hjemmeside er lavet via computer-genereret indhold, kan det resultere i en straf eller de-indeksering.

183. IP-adresse er markeret som spam: Hvis din servers IP-adresse er markeret for spam, kan det skade alle de hjemmesider der er på den pågældende server.

184. Meta Tag spamming: “Keyword stuffing” kan også ske i ”Meta-Tags”. Hvis Google mener du tilføjer søgeord til dine meta tags for at spinde søgemaskinerne, kan din hjemmeside få en straf. I dag bruger Google ikke ”Meta Tags” mere, dog bruger andre søgemaskiner det stadig, for at se hvad du mener er nøgelord for sidens indhold.

 

Off-Page Webspam Faktorer

185. Unaturlig tilstrømning af links: En pludselig (og unaturlig) tilstrømning af links er et sikkert tegn på falske unaturlige links. Google vil i mange tilfælde helt ignorere disse links.

186. Penguin penalty: Hjemmesider, der blev ramt af Google Penguin er betydeligt mindre synlige i søgninger.

187. Linkprofil med stor procentdel af dårlige links: Masser af links fra kilder, der almindeligvis anvendes af ”Black Hat” SEO-firmaer (som store mængder blog kommentarer og forum profiler) kan være et tegn på at man prøver at snyde sig til bedre placeringer, hvilket gør at Google kan give dig en straf. Dog skal det noteres, at hvis du almindeligvis skriver en blog kommentar eller har nogle forum profiler, da vil dette ikke skade dig, så længe din linkprofil ikke kun består af denne type links.

188. Links fra relevante sider: Efter en analyse foretaget af MicroSite Masters fandt de ud af, at hjemmesider med en unaturligt høj mængde links fra irrelevante nicher var mere modtagelige overfor Penguin opdateringen:

niche-sider-penguin

189. Link advarsel fra Google: Google sender tusindvis af “Google Search Console” varsler ud til hjemmeside ejere om ”registrering af unaturlige links” meddelelser. Dette gør sædvanligvis at hjemmesiden dropper en del placeringer.

190. Links fra samme klasse C IP: Kommer der en unaturlig mængde af links fra sites på samme server IP, da kan det være et tegn på blog-netværk link bygning. Dette kan i nogle tilfælde straffes, hvis procentdelen af links fra denne kilde er over ”det naturlige”.

191. “Spam” ankertekster: Er din side blevet ramt af ”spam” anker tekst (især apoteks nøgleord), der peger på din hjemmeside, da kan være et tegn på spam eller et hacket websted. Uanset hvad, da kan det skade din hjemmesides placering.

192. Manuel penalty: Google har været kendt for at uddele manuelle sanktioner, ligesom i meget omtalte Interflora fiasko, hvor der igen var tale om en kæmpe del unaturlige indgående links, der forårsagede dette.

193. Salg & køb af links: Hvis du køber links, dette kan være annoncelinks, da vil disse i mange tilfælde ikke passere linkjuice videre, hvis det for Google er et åbenlyst betalt link.

194. Google Sandbox: Nye hjemmesider, der får en pludselig tilstrømning af links, vil undertiden blive sat i Google Sandbox mode, som midlertidigt begrænser din sides synlighed.

195. Google Rank Modifier: Google kan midlertidigt ruske rundt på dine placeringer. Ifølge en Google-patent, kan dette være en måde for dem at afgøre, hvorvidt en hjemmeside forsøger at snyde algoritmen.

196. Disavow Tool: Med anvendelsen af Disawow Tool, da kan man manuelt fjerne en algoritmisk straf for en hjemmeside, der har været offer for negativ SEO (backlink spam).

197. Anmodning til Google: En vellykket anmodning om at genoverveje en eventuel straf, kan i nogle tilfælde fjerne en straf.

198. Midlertidige Link schemes: Google har (tilsyneladende) fået øjnene op for folk, der skaber – og hurtigt fjerner – spammy links, også kendt som en midlertidig link schemes.

 

Håber at listen har hjulpet på forståelsen af Googles algoritme. Jeg har tidligere lavet en Top 10 SEO Checkliste, som du kan anvende til at få implementeret de vigtigste oplysninger fra dette indlæg, og dermed søgemaskineoptimere din hjemmeside.

One thought on “Googles Rang Faktorer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *